
Hvilken metode passer til dig?
- tsmidth
- 1. feb.
- 1 min læsning
Jeg fokuserer på at behandle det hele menneske, metoderne er forskellige.
Nogen gange går vi ind i følelsen, finder en vej gennem de svære ting, der sker eller er sket, når frem til en forløsning eller erkendelse, der åbner for nye handlemuligheder, nye beslutninger.
Andre gange er det kroppens hukommelse, der bærer en skjult erfaring som måske var for smertefuld at mærke på dengang, det skete.
Hver især indeholder vi nøglen til at frigøre os fra de begrænsninger, der holder os tilbage i hverdagen.
I mine behandlinger benytter jeg mig af mange forskellige metoder og teknikker.
Da ethvert menneske er unikt er det meget forskelligt, hvilken metode, der virker bedst.
For at opnå bedre resultater kan det være en fordel at kombinere forskellige behandlingsmetoder.
Mine behandlingsmetoder inkluderer healing, psych-k, følelsesforløsende regressionsterapi, healing af det indre barn og løsning af spændinger primært i ansigt, kæbe, nakke, og skuldre.



Kommentarer