90% af alle tanker vi tænker hver dag, er de samme tanker
- tsmidth
- 29. jun. 2025
- 1 min læsning
90% af de tanker, som de fleste mennesker tænker i løbet af den samme dag, er de samme tanker.
Hvis de har de samme tanker, foretager de de samme valg. Hvis de foretager de samme valg, gør de de samme ting, og hvis de gør de samme ting, skaber de de samme oplevelser i deres liv. Hvis de skaber de samme oplevelser i deres liv, skaber de de samme følelser, og hvis de har de samme følelser vil de hovedsagelig udløse den samme kemi i deres krop, udskille de samme hormoner og de samme neurologiske reaktioner ….
Vi kan godt forestille os nogle af konsekvenserne det kan have, hvis vi ikke begynder at tage styringen over vores tanker, følelser og handlinger. Konsekvenser der måske fører til langvarig udskillelse af stresshormonet cortisol i vores krop med sygdom til følge og psykiske eller neurologiske ubalancer.
Fordi vi gentager de samme tanker, følelser valg og handlinger…
Men hvad sker der, hvis vi begynder at observere vores tankevirksomhed og følelsesmæssige reaktioner på vores tanker, og hvis vi begynder bevidst at arbejde på at ændre på vores måde at være i verden på, at vælge hvilke tanker og reaktioner vi vil acceptere og understøtte hos os selv i stedet for blot at reagere på den sædvanlige måde i forhold til oplevelser og stimuli vi udsættes for. Hvis vi i stedet for vælger at tage styringen over vores vaner og automatiske tanker, vælger at være den, der har fat i tøjlerne, så det bliver muligt at stoppe vognen før hestene løber løbsk og inden de havner i grøften.



Kommentarer